Hmn... ja kan ikke helt blive enige med mig selv, om jeg kan starte med et godmorgen!?
Men heldigvis er vi selv herre over dagen og kan heldigvis bare tage den positive hat på.
Er nødt til at understrege at det var et super fint og velbesøgt hostel vi boede på, funktionelt og brugbart ihvertfald, men naboen.... herre jøsses!!
Han var colombianer med stort C, og højt musik 😂😱 Vi havde jo forladt barranquilla for at finde en smule fred og ro, men nu boede vi midt i tonerne af salsa musik hele natten. Det var ikke bare musik, det blev blæst ud, for fulde gardiner. Gang lydniveauet med smuk fest gange 3!
Det startede allerede igår eftermiddags mens fyren inde ved siden af stod og vaskede motorcykel. Både René og jeg troede det var fordi han var igang med rengøringen at musikken var så høj, men der tog vi fejl!
Det havde braget for fulde drøn siden igår eftermiddags og hele natten. Hverken René eller jeg havde sovet, så ved sekstiden blev vi enige om at stå op og tage vandreskoene på og go op i bjergene langs kyststrækningen.
Igår da vi havde siddet ved stranden havde vi talt om, at vi idag kunne leje en kajak og sejle langs kysten og se nogle af alle de strande der ligger langs bugterne, eller måske tage med på en af de små sejlbåde, som tilbød ture ud til de forskellige strande.
Nu blev turen istedet på gåben, så vi kunne få noget ud af dagen.
I første omgang var planen at gå til playa grande, vi havde ingen ide om længde, sværhedsgrad eller andet. Jeg Havde ikke fået nærstuderet et kort så grundigt, og havde forsøgt at få Gaia til at virke, men uden held. Og herre gud, man kan altid finde vej så længe man går langs en kyststrækning - derfor... til dig der overvejer at gå fishermans trail, gør det - enten har du vandet på højre, eller venstre side!
På vores tur ud mod playa grande skulle vi have vandet på vores venstre side.
Solen var endnu ikke oppe og det blæste en del, det var skønt og kølende. Turen startede stejlt ud, og der var kortere afstand ud til den første bugt med den lille strand vi kunne se på afstand igår, end jeg havde forventet. Der var flere muligheder ned til stranden heroppe fra klippetoppen, så vi blev enige om at forsætte, og tage den lille strand på vejen hjem. Her var ualmindeligt smukt og vi havde den skønneste udsigt ud over havet og landskabet.
Landskabet var goldt og tørt at se til, og vi gik gennem utallig kaktus skove/plantager i zig zag og op og ned. Nogle steder var stien meget stejl, og fyldt med sten, og det var med at holde tungen lige i munden. Der var ikke mere end halvanden kilometer ud til playa grande, så vi blev enige om blot at fortsætte til fods langs kysten. Vi fik selskab af 3 hunde. 2 af hundene valgte at gå forrest og den sidste af hundene dannede bagtrop og sikrede sig, at både rene og jeg var med. Hver gang stien delte sig, stoppede hundene op for at se hvilken vej vi fulgte og for dernæst at gå med os videre, vi undrede os meget over at de bare blev ved med at følge med på vores vandretur. Det var godt vi gik videre efter playa grande, strækningen blev smukkere og smukkere, og de små strande hyggeligere og hyggeligere. De små lokalsamfund jeg nævnte igår, som kendetegner området stødte vi på ved flere af de små vige. Vi overværede en fiske fangst, som inddrog hele familien, fra små børn, til bedste og oldeforældre - desværre var der kun 2 fisk i det store net da det blev trukket i land.
Det var virkelig et spændende område at hike, her var smukt, og da solen stod op blev varmt, men vi havde godt følgeskab af hundene.
Vi gik blandt de høje katusser i rødt ler jord. Jeg havde selvfølgelig blot taget mine vandresandaler på, men med henblik på de stejle nedstigner og de mange sten kan jeg informere om, at det var et dårligt valg. Jeg måtte ned lucky stilling, altså virkelig i knæ, og holde et godt øje med hvor jeg satte fødderne og hvad jeg greb fat i, så jeg ikke havde en kaktus i hånden - men heldigvis klarede jeg det uden at gribe fat i en kaktus eller andet med pigge.
På turen retur til vores hostel gik vi ned til den første strand vi på turen ud, blot var gået forbi. Solen skinnede max, her var masser af læ, tiltrods for at det blæste meget her fra morgenstunden.vi smed tøjet og gik ud og fik en morgendukkert i vandet og blev dejligt nedkølet, inden turen gik retur til vores hostal. På hjemvejen gik vi forbi et andet hostal, vi havde nemlig talt om at skifte hostal så vi kunne få en smule nattero. Alligevel tænkte vi dog at naboen måtte være gået til ro. Men det var blot vores fri fantasi. De sad en tistykker ude på vejen foran vores nabos hus og hørte de højeste salsarytmer... min hofter er holdt op med at reagere på musikken😂😂
Inde på vores hostel, talte jeg med en anden colombianer som rejste rundt, og han sagde at det var meget normalt, og at hans ører blot lukkede ned og holdt larmen ude. Men han mente dog at naboen ville falde omkuld i løbet af dagen og tage et par dage i streg på langs. Jeg gik i køkkenet og lavede noget sen morgenmad til os, jeg var blevet sulten efter vire tur på 6,5 kilometer og 365 højdemeter, så vi skulke have noget nærende morgenmad bestående af skinke, æg, og toastet brød med baked beans, yummi det var temmelig lækkert.
Vi sad et stykke tid og talte lidt frem og tilbage... skulle vi tage en slapper resten af dagen nede på stranden eller? Nu havde vi jo set kyststræningenig, og efter at jeg havde fået kommunikeret med wiwa walker, vores bureau som skulle arrangere det hike vi havde bestilt ud til the list city, så det lidt sort ud. Der var opstået et problem. Det var nemlig ikke længere muligt at overnatte ude på det arkæologiske site som vi var blevet lovet. Derudover var mange af de camps som lå på ruten temmelig overfyldte, hvilket han ikke helt forstod. Jeg sagde at det nok var pga. karnevallets afslutning og lukningen af Tayrhona nationalpark, hvilket han også mente. Han syntes vi skulle vente en dag eller 2 med vores hike til the lodt city, så det blev en god tur uden for mange andre turister. Derfor blev rene og jeg enige om, at vi så ligeså godt kunne spare tid og tage afslapningen på stranden i sidste ende på San Andres Island, og derfor tage videre til Minca idag.
Vi pakkede vores ting og gik ud på vejen for at cathe en bus ind til santa marta. Det gik upåklageligt, bussen kom 30 selunder efter vi var kommet ud på vejen. Turen retur til santa marta forløb upåklageligt. Vi blev sat af nede på det lokale mrked hvor vi skulle med videre, med en lille bus mod minca.
Buschaufføren til minca kørte virkeligt dårligt, det højeste gear han nåede op i var 2. Gear. Og bussen kunne næsten ikke snegle sig op ad vejen.
Vi nåede til minca, solen skinnede og vejret var perfekt. Heldigvas var temperaturen faldet en 6-7 grader til kun 26. Grader.
Minca er en lille bjerglandsby beliggende i Sierra Nevada-bjergene i det nordlige Colombia, og som i nok kan regne ud ligger den tæt på byen Santa Marta.
Minca tilbyder en unik kombination af naturlige attraktioner og bæredygtig turisme.
Mange af de indkvarteringssteder, der findes i Minca, fokuserer på bæredygtighed og økologi. Dette gør at man som besøgende kan få en meget naturnær oplevelse. Jeg havde dog sagt til Rene, at vi bare kunne vente med at finde et hostel
Til vi ankom til byen, da vores ankomst tid passede nogenlunde med frokost, så istedet for at bruge en halv times tid ekstra i Taganga på at søge på nettet efter hostels, kunne vi gøre det over frokost i Minca. I minca fik vi en ualmindelig velsmagende risret med store lækre rejer, men blev dog noget overrasket, da vi gik igang med at søge efter overnatning - stort set alt var fuldt booket ved søgning på booking. Com mm. 😱
Vi blev dog enige om at det godt kunne være der var noget ledigt trods der ikke var værelser ledige på booking. Com - så vi valgte at gå ned til et af de steder vi havde udvalgt os. Det lå en lille kilometers penge ind af en snørklet grusvej og helt ned til en flod. Men booking. Com havde ret - alt udsolgt! Ligeledes havde alle de omkring liggende hostels også. Så at vores ven fra wiwa walker havde sagt at han ikke helt vidste hvad alle de turister lavede her i øjeblikket havde han helt ret i. Men vil stadig tro, at det hænger sammen med at tayrhona national park åbner lige om lidt, og alle skal derhen og så har de selvfølgelig brugt tiden fornuftigt indtil da.
Det var katastrofe... alle steder kunne vi få overnatning imorgen, men ikke idag!
Jeg søgte så bare på en enkelt overnatning istedet for 2 overnatninger... vi kunne bruge hvad som helst for natten, og så bare vælge et af de steder vi havde udvalgt og flytte dertil imorgen.
Vi fandt så et hostels som lå til den anden side, men de havde kun det ene værelse og kun denne ene dag. Det bookede vi.
Vi gik retur af vejen vi var kommet af, men drejede skarpt til venstre og et stykke den modsatte vej.
Så ankom vi til vores lille overnatningssted Durinko.
Det lå helt perfekt havde den flotteste udsigt udover bjergene og junglen. Fællesområdet var udstyret med en stor terasse med borde og stole ved kanterne så nan kunne sidde der og nyde udsigten og fuglene.
Vi havde ikke været her mere end en time førend vi pludselig blev mødt af et par tucaner som sad i træerne lige udenfor terrassen - hold da op hvor fantastisk.
Men Minca er også kendt for at være et paradis for fuglekiggere. Området har et rigt fugleliv, herunder endemiske arter, og stedet tiltrækker ornitologer og naturinteresserede, og det forstår jeg udemærket.
Her kunne man virkelig nyde stilheden, det eneste man kunne høre når man sad og slappede af var de mangle fugle fløjt og dyrelyde.
Omkring minca skulle der være rigtig mange vandrestier og spektakulære udsigtspunkter så det skal vi udforske imorgen.
Vandreturene giver mulighed for at opleve det forskelligartede økosystem i Sierra Nevada-bjergene. Vandreturerne her er også vores formål med turen hertil.
Vi slappede af på vores hostel idag og sad og nød udsigten ud over bjergene og regnskoven, og blev enige om at det var det helt rigtige sted vi var kommet til at bo. Desværre kunne vi ikke forlænge det værelse vi boede på med en nat, hvilket vi jo reelt set godt vidste, men man har jo lov at håbe - til gengæld kunne vi blive hvis vi ville i et dorm med 4 køjesenge, og det takkede vi naturligvis ja til, så vi kunne blive på dette skønne og smukke sted. Inden solnedgang gik vi lidt op af vejen og hen på en lille bar med et udsigtpunkt hvor man kunne sidde og nyde solnedgangen.
Vi købte en flaske koldt hvidvin og sad og næd livet og indtog de mange synsindtryk og den smukke udsigt. Da flasken var tom gik vi ind til byen, vi skulle have købt lidt mad ind til imorgen tidlig, og så skulle rene have aftensmad. Jeg var ikke sulten, den kæmpe portions middagsmad lå stadig væk tungt i maven.
Retur på vores værelse kravlede vi ind under myggenettet og så var det sengetid
God nat og sov godt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar