Her til morgen havde vi stillet vækkeuret for en sikkerheds skyld, da vejrudsigten havde lovet sol fra morgenstunden, og vi ville gerne nå op og se Guatapé-stenen i solskin. Stenen har faktisk flere navne, og er også kendt som El Peñol eller La Piedra.
Stenen er en imponerende klippeformation beliggende ca 4 kilometer udenfor den by, Guatapé, som vi bor i.
Stenen er en imponerende monolitisk klippeformation, som blev dannet for millioner af år siden, som resultat af geologiske processer, og er virkelig et bemærkelsesværdigt og geologiske underværk. Oprindelseshistorien er fascinerende da den involverer både geologiske processer og menneskelig intervention.
Den naturlige opstandelse af Guatapé-stenen skete for millioner af år siden, som følge af tektoniske bevægelser og geologiske kræfter.
Formationen består primært af granit, som blev dannet dybt under jordens overflade gennem intrusiv aktivitet. Efter millioner af års erosion blev den omgivende jord og sedimentære klippe gradvist eroderet væk, hvilket efterlod den massive klippe synlig.
Stenen har en unik farvesammensætning, der skaber karakteristiske mønstre på overfladen.
Den menneskelige intervention som er lavet ved stenen er en trappe på siden/for enden af Guatapé-stenen. Denne startede de lokale indbyggere i området med at bygge i 1954 . Trappen går zigzag ind i klippens ene ende, dette har man gjort for at det er lettere at bestige toppen. Det var et kæmpe projekt at bygge i 50'erne og krævede enormt håndværk og anstrengelse fra lokalsamfundet, og resulterede i opførelsen af en trappe på 740 trin. Trappen er efterfølgende både ændret og restaureret og består nu kun af 659 trin op til toppen.
Og i dag er der derfor også 2 trapper, 1 på ydersiden som man går op af, og en bagvedliggende trappe bag den ydre trappe, som man går ned af.
Vi gik afsted kl.6.30 for at komme op til stenen. Men vi havde talt om, at hvis der var tuc tuc så tidligt fra morgenstunden, så ville vi med sådan en op til indgangen. Indgangen for tuc tuc og egen bil er ikke samme sted. I egen bil kan man køre næsten helt derop. For der er en p plads
oppe ved stenen, men vi blev sat af nede ved en anden trappe, som førte op til hovedindgangen. Hernedefra startede de første trapper, som ikke tæller med i de 659 trapper man skal bestige for at komme på toppen af guatape stenen. Vi fil allerede her 311 trappetrin oveni, men det er jo peanuts for os, efter en tur til the lost city!!
Heldigvis var vi deceneste oppe hed indgange. Til stenen, men vi var der også førend de åbnede kl. 7.00.
Jeg købte billetterne online, så vi kunne begynde at gå direkte op af alle de mange 659 trin, så snart de åbnede, og inden solen for alvor begyndte at bage.
Stenen var enorm og rejste sig majestætisk fra jorden.
Der var en betagende udsigt udover de mange halvøer og formationer i guatape søen, og de omkringliggende områder både på vej op, men bestemt også da vi nåede op. For hvert 25. Trin vi havde besejret var det malet på trinene, så man ikke var i tvivl om, hvor langt op der stadig var til toppen.
Oppe på toppen var der blevet bygget en udsigtsplatform, hvilket gjorde det muligt at gå rundt og nyde en fantastisk panoramaudsigt over det omkringliggende landskab og den tilstødende Guatapé-sø:
Guatape stenen er virkelig en imponerende geologiske formation, og er et symbol på både naturens skønhed og menneskets evne til at overvinde og forme sin omgivende verden. Vi stod heroppe og så ligeså stille himlen blive mere og mere blå, jo mere solen fik sit tag.
Historien om stenen kombinerer den naturlige skønhed og den menneskeskabte indsats, der har formet dette bemærkelsesværdige sted i Antioquia-regionen.
Guatapé-stenen har altid haft en særlig betydning for det lokale samfund og har været et lokalt vartegn i mange generationer.
Ifølge en lokal legende var der engang en gammel konflikt mellem landsbyerne Guatapé og El Peñol om ejerskabet af stenen.
For at afslutte striden besluttede en lokal præst at markere stenens ejendomsret ved at placere et stort kors på toppen. Dette blev dog aldrig udført.
Men tro mig, der er forvirrende at finde rundt i navnene på byen, byerne og stenen. For byen Guatape hed før den skiftede navn også el penol, som stenen og en anden by. Men byen omdøbte sig til guatape i 1972. Og alligevel er der alligevel også en anden by i området der hedder det samme som stenen.
Og som den gamle legende fortælle har der været historiske uoverensstemmelser mellem byen Guatapé og byen El Peñol om ejerskabet af El Peñol-stenen. Dette skyldes, at stenen ligger tæt på begge byer, og begge har gjort krav på ejendomsretten til stenen på et tidspunkt.
I 1940'erne begyndte Guatapé at gøre krav på stenen og dens omkringliggende område, som en del af deres jurisdiktion. Imidlertid havde byen El Peñol også interesse i stenen og ansøgte om at inkludere den i deres område. Dette førte til en langstrakt juridisk kamp om ejerskabet af stenen og de potentielle økonomiske fordele, der fulgte med det.
I 1954 besluttede den colombianske regering at tildele ejerskabet af stenen til El Peñol. Dette førte til en stærk rivalisering mellem de to byer og bidrog til spændinger mellem dem i årevis.
I dag er spændingerne imidlertid blevet mindre, og begge byer drager fordel af turismen til området omkring stenen. Selvom der stadig kan være konkurrence og rivalisering mellem byerne, har de også fundet måder at samarbejde på omkring besøgende og turistaktiviteter, der involverer stenen, og tjener penge til begge byer.
En sjov historie som også florerer er i en helt anden boldgade! Historien
involverer et rumskib eller en anden form for udenjordisk væsen. Nogle mennesker har spekuleret i, om Guatapé-stenen faktisk er et forladt rumfartøj eller et rumvæsen, der er blevet begravet under jorden i århundreder. Denne idé er blevet populariseret af science fiction-fans og konspirationsteoretikere, men der er ingen videnskabelig evidens for denne teori.
Uanset om det er den lokale legende eller den mere moderne myte, tilføjer disse historier en ekstra lag af mystik og fascination omkring Guatapé-stenen og bidrager til dens status som et ikonisk vartegn i Colombia.
Jeg synes også der er lidt mystik omkring stenen og kunne godt blive tilhænger af rumstation teorien, ihvertfald imens man bestiger trappesystemet opad.
Da vi var færdige med at nyde den smukke udsigt gik vi retur til vores hostel i høj solskin og med blå himmel. Det er dog ikke som varmt som oppe nodpå og vinden hernede er en smule køligere. På turen tilbage fik vi rigtigt udsyn til stenen om området omkring Guatapé stenen, Her så vi lignende sten som lå, dog i meget mindre format.
Vi skulle have kilometer i benene, så vi skulle ikke have tuc tuc retur til vores hostal, men gik istedet igennem de små gader for at opleve lokalbefolkningen og deres smukke huse på nært hold.
Da vi nåede ned på vores hostal gik jeg i kølkenet for at lave et lækkert morgenmåltid til os med avocado, friske tomater og peberfrugt. Dertil lavede jeg omelet som vi satte os op på tagterassen og fortærede.
Ved 11 tiden gik vi ned i byen for at proviantere. Vi skulle have handlet ind til vores femstjernede luksus ophold på boato hotel i et tiny house med privat jacuzzi og sea view.
Iaften skulle vi lave store bøffer på grillen... eller det vil sige Rene skulle have en stor oksefilet bøf på 600 g. Jeg valgte en noget mindre udgave. Vi købte grøntsager, rødvin og snack. Renes øjne og tanker har svært ved at mættes... han købte også næsten halv et kilo kartofler, til ham selv, jeg spiser ikke kartofler, hvis jeg kan undgå det - men rene er en sulten mand. Jeg købte en lækker ananas, en dunk med 5 liter vand, og lidt snacks.
Nu var vi vist klar til at tjekke ud fra vores hostel og bevæge os afsted på turen til boato hotel, som lå 7 kilometer udenfor guatape. Vi gik ned i byen og fandt en jeep svarende til en bybus, og den tog vi næsten det meste af vejen op til Boato Hotel. Vi var nemlig nødt til, at hoppe af på hoved vejen, og så vandre resten af turen derind - vi ses..!
Ja, der er en spændende lokal legende og en mere moderne myte om Guatapé-stenen, der involverer en form for menneskeskabt intervention ud over bygningen af trappen.
Ifølge den lokale legende troede de oprindelige indbyggere i området, at Guatapé-stenen var et sted for tilbedelse og magi. En dag, da de følte sig truet af den stenagtige kæmpe, besluttede de at udfordre dens magt ved at sætte en sten af deres egen på toppen. De brugte en enorm mængde kræfter og ressourcer på at skubbe en gigantisk sten til stedet, men i processen blev de distraheret af en guayaboa-fest (en lokal fest) og glemte alt om deres mission. Legenden siger, at den sten, som de formåede at placere på toppen af Guatapé-stenen, er den lille klippeformation, der nu er kendt som El Peñol.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar