tirsdag den 5. marts 2024

Ø Cruise aquarium and Johnny Cay island

Idag valgte vi at tage på snorkel ø cruise rundt om San Andres Island.

Jeg lavede noget morgenmad til os i det primitive køkken, og derefter ville vi blive hentet kl. 8.45 og kørt ned til den båd vi skulle sejle ud med. 

Det gik ikke helt som planlagt for kl. 8.35 bankede damen som havde stedet på døren og sagde de ville køre os til båden nu, som i nu, men vi var ikke klar og sagde at de lige måtte vente. Vi havde jo afpasset tiden til, at skulle afsted 8.45

Så sagde hun at hendes mand lige ville køre og komme igen om et kvarter.

Men det gjorde han så ikke... der var sket noget med køretøjet var de ude i, han var ihvertfald først retur kl. 9.20 og vi havde booket sejlturen til at skulle afsted med den første båd derud kl. 9.00 

Nu endte vi med at skulle stå som sild i en tønde nede på havnen og havde først afgang kl 10.00

Sejlturen fra San Andrés Island til Johnny Cay Island var en spændende oplevelse,  der var høje og kraftige bølger, og båden tog nogle ordentlige dyk.

Undervejs kunne vi nyde udsynet til johnny Cay Island. 

Johnny Cay Island er en  meget lille ø beliggende ud for kysten af San Andrés. Man kunne se den inde fra byen når man spejdede ud over vandet.

Vandet herovre var krystalklart og stranden rund om øen var smuk. nogle steder var det hvidt sand på stranden, andre steder hvide koraller. Øen havde en frodig vegetation af palmer, og havde der ikke været så mange besøgende, havde det været et fantastiks sted at tilbringe dagen. Vi vandrede  rundt om øen, inden vi lagde os på stranden. Som sådan kan man ikke bade her da strømmen og bølgerne er meget kraftige. Men vi lagde os henne ved koralrevet, som dannede læ for strøm og bølger, og lavede en lille lavvandet pool.  Vi havde snorkel udstyr med, men der var ikke rigtigt noget at se  under vandet.

Til gengæld var der mange leguaner at se ovenvande, inde på stranden. Nogle af dem var kæmpe store,  meget nysgerrige og temmelig nærgående.

Efter at have lagt ved leguanerne en halvanden times tid, gik vi et stykke rundt om øen og lagde os henne ved stranden med det lidt dybere vand. Efter 3 timer skulle vi med båden videre til  "Aquarium", som er en lille ø med en lang tange ud, med koralrev på, på hver side. Turen skulle byde på et  mangfoldige marine liv, men som værende dykker, var det skuffende, der var ikke rigtigt noget at se med briller og snorkel. Det er lidt en turistfælde, men går man ud på tangen og hen til nogle af guiderne kunne vi se fisk, som blev lokket hertil med brød, der var også et par enkelte hajer., men om det var nogen de havde lukket ud af et bur, vides ikke. Som navnet antyder var det lidt ligesom at være til fodring i et akvarium.

Men turistfælden var et smukt syn, også selvom her var propfyldt med mennesker.

Vandet omkring øen  var virkeligt smukt, det var i en   azurblå farve og turkise nuancer. Dette skyldes at vandet omkring øen har en lav koncentration af næringsstoffer og plankton. Når vandet er klart, tillader det solens stråler at trænge dybere ned i vandet og så reflekteres den blå farve fra himlen, og dette giver vandet dets smukke azurblå farve. Ligeledes var vi omgivet af koralrev, der skabte det naturlige lavvandet akvarium  her på øen og  som også bidrager til den spektakulære farvepalet, da korallerne reflekterer lyset og giver vandet en lysende blå farve. ligeledes reflekterer og forstærker det hvide sand også farven på det omkringliggende vand. Den kontrast mellem det hvide sand og det azurblå vand skaber virkelig en smuk og visuel fest for øjnene.

Efter halvanden times vandring omkring øen, og i de små akvarier, sejlede vi retur til sanAndres igen.

Da vi kom i land gik vi ned til vandet og fandt en lille bar med udsigt ud over havet og over til johnny cay island. Her bestilte vi et par kæmpe coctails med 1800 ml. Pyhhh.. det skal nok blive en spændende sidste aften på San Andres Island.

Skål!


























 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar