Idag har jeg slentret alene rundt.,. Vi havde nogle timer som skulle tilbringes her på øen inden vi skulle med flyveren, og solkongen René ville på stranden og slikke sol, men jeg trængte til en dag med bevægelse i benene og ikke at skulle ligge i solen og koge. Så jeg vandrede lidt ud for at se på nærmiljøet selv.
Inde i posada gik jeg så langt jeg kunne nede ved mangroven. Der var et tyndt langt sport midt i og alligevel næsten ude ved kysten. Langs sporet udgik enten broer ud til små både eller ind mod land ril små huse. Et enkelt sted gik jeg forbi en meget lille grisesti med 4 grise som lå ud mod vandet. Da jeg ikke kunne komme længere vendte jeg om og fandt mit maps me frem. Jeg kiggede på kortet over den lille ø santa catalina, og umiddelbart så det ud til at der var en sti op til det højeste punkt på øen. Det lykkedes mig at finde stien op af det bjerg. Ind imellem var jeg lidt i tvivl om stien fortsatte når jeg kom til et hus, men man skulle blot gå langs huset og gennem deres "have", så fortsatte stien på den anden side.
Det var en interessant og spændende vandring, for her på stien var leguanerne ikke længere små leguaner, nu var de hurtigt over en halv meter. Og det raslede overalt hvor jeg gik, også over mig i bananpalmerne og træerne, når de skulke hoppe ned eller væk, fordi de var skræmte over mig. Tænker ikke de behøves at frygte mig, blot de sad stille længe nok til at jeg kunne skyde nogle billeder.
Har investeret i et nyt lille kompakt kamera med ekstra stort objektiv, men stadigvæk et lille letvægts kamera som kun vejer 48 gram mere end en iphone. Men er ikke helt blevet trygt med det endnu, og synes også at reaktionstiden er for langsomt, hvis man vil skyde billeder af dyr. Men det kan selvfølgelig være noget jeg skal have læst mig frem til i instruksbogen, men det nåede jeg ikke inden jeg rejste.
Men lå sige at bortset fra vægten, og fylden, så savner jeg mit Canon spejlrefleks kamera.
Nå det var vist lige en lige afstikker om mit kanera, ligesom min lille tur op til toppen af Santa Catalina, for den afstikker rute maps me havde vist blev sværere og sværere at følge, og pludselig var der ikke mere sti. Jeg forsøgte at gå lidt ind imellem lianerne og lidt længere frem i håb om at der igen dukkede en sti op, men det gjorde der desværre ikke. Og jeg er nok lidt en bangebuks ude i vildnisset, for at forsætte alene kunne jeg ikke finde på, man kan jo vrikke om på foden, eller møde et dyr, som ikke er egnet for mennesker 🫣
Til middag mødtes jeg med René nede i byen, han skulle have noget frokost, jeg syntes ikke jeg var sulten, så jeg smagte bare en mundfuld af hans suppe, en skefuld af hans ris og en bid af hans kød, og så købte jeg bare en gulerod med hjem fra byen, som jeg nåede at skrælle på vores hostel inden vi skulle med taxien ud til lufthavnen. Ligesom da vi kom, skulle de tjekke os hvergang vi havde bevæget os to meter. Enten var det pas, eller billet eller et eller andet de skulle tjekke. Og det sjove af det hele var, at efter check in kunne man bare gå ud af "lufthavnen" igen for at gå på toilet, uden at blive tjekket igen for at komme ind.
Ankommet igen til San Andres, øen med storby og liv, gik vi ned til vandet og fandt en bar hvor vi kunne sætte os og få en cocktail.
Det trængte vi til, for vi havde gået de 1,3 kilometer fra lufthavnen med vores rygsække istedet for at tage en taxi.
Efter vi havde siddet ved vandet og fået en cocktail, gik vi gennem by til vores hotel og stoppede ved et sted med arabisk mad for at få lidt aftensmad inden vi gik hjem og i seng
Godnat og sov godt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar