fredag den 1. marts 2024

Relaxing on the island

Idag sov vi længe, helt til klokken 7.00 😂

Men alligevel slappede vi bare af indtil omkring kl 8.30 hvor vi bestilte morgenmad.
Vi havde ingen planer for dagen, og alligevel havde vi aftalt, at vi ville forsøge at gå højre rundt ovre på santa catalina, og se udsigten modsat morgans head, som vi gik forleden.
Men det blev en meget kort tur, for man kunne kun komme hen til øens ene side, så stoppede stien.  Så det var en kort tur. Vi gik op i det by der var i posada for at se om der var et apotek, rene skulle både have hovedpinepiller og søsyge tabletter. 
Vi fandt et apotek rimeligt nemt, og derfra gik vi i supermarkedet og handlede lidt grøntsager, tun, brød, vandmelon og pasta ind, og så blev vi enige om at gå tilbage til vores lille hostel og lave lidt frokost, eller det vil sige, jeg lavede lidt græntsager, lunede brød og kogte lidt pasta.
Yummi det var lige hvad jeg havde lyst til, neutrale pastaer vendt med lidt grøntsager. Rene fortærrede store tun sandwich med masser af mayo 🤪
Efter frokost lagde vi os i hængekøjerne og slappede af. 
Klokken 15.00 lejede vi en scooter og kørte ud for at kigge lidt på øen. Der er kun en vej rundt, så vi kan ikke fare vild.
Vores første stop var ved almond bay, det var en hyggelig, men meget lille strand. Forskellen her og vores tur rundt på San andres island var 
, at vejen ikke var så tæt på vandet. Vi kørte højere oppe, og der var høje skrænter rundt langs vejen. Da vi nåede ned i den anden ende af øen ved south west bay, nåede vi til paradis og kom aldrig længere...
Her var den mest vidunderlige strand, bred lys sandstrand, stille vand uden høje bølger, og sand langt ud. Vi vandrede langs stranden, og retur og slængede os på en liggestol under palmerne. 
Langs stranden var flere hyggelige steder hvor man kunne få cocktails, mad og masser af hygge og skønt musik. 
Vi valgte at sætte os på divino nino, en restaurant helt nede ved  stranden, som 
Havde stillet borde og fakler frem helt nede ved vandkanten, det var virkeligt tiltalende og hyggeligt.
Vi forsøgte at bestille en flaske vin, men det kunne ikke lade sig gøre, så vi måtte nøjes med  en pina colada til solnedgangen
Nu sagde jeg ingen hvidvin 🤔 hmn tjeneren var ny, så til mit held viste det sig at de havde hvidvin alligevel, så efter at have konsumeret  et par pina colader fik vi serveret en flaske hvidvin til maden.
Vi havde bestilt en mixet fiskeplatte med rejer, hummer, stegt fisk mm.
Det smagte super  lækkert og var virkeligt hyggeligt at  nyde under stjernehimlen med solnedgang og fakler.
Efter maden skulle vi desværre retur til posada og var begge  enige om, at det var ærgerligt vi ikke bare boede her ved stranden hvor vi havde spist, så vi kunne bestille en flaske hvidvin mere. 
Vi kørte retur til vores  hostel, og fik et glas vin med et par franskmænd inden vi gik i seng
Godnat 













 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar